FAQ om paryk

Hvor kan jeg prøve parykker?

Du kan prøve paryk hos Toftild i Aalborg, Aarhus og København – vi tilbyder trygge ramme og afsætter god tid til dit besøg.

Sammen med en af Toftilds parykfrisører finder I frem til en model, der passer dig. Når du skal vælge paryk, er du selvfølgelig velkommen til at tage en veninde eller familie med, som kan støtte dig.

Vi anbefaler tidsbestilling til parykprøvning, så du ikke går forgæves. Har du ikke mulighed for at besøge en af vores butikker, har Toftild også forhandlere i det meste af Danmark – se forhandlerliste her.

Kan man købe parykker i Toftilds webshop?

En paryk er personligt kropsbåret hjælpemiddel. Det er vigtigt, at parykken sidder sikkert og godt, så du føler dig godt tilpas med dit nye hår. En parykprøvning er derfor et vigtigt udgangspunkt for at finde en paryk, der passer dig. Toftilds frisører har stor erfaring med parykker og hårtab, og hos os får du råd og vejledning til at vælge den rigtige paryk. Tilklip og tilpasning af parykken er naturligvis inkluderet i Toftilds service. Du kan ikke købe parykker i Toftilds webshop, da personlig prøvning, tilpasning af parykken samt vejledning er en vigtig del af vores service.

Du kan bestille tid til paryk hos Toftild Aarhus tlf. 88 77 93 55 / Toftild Aalborg tlf. 98 10 32 11 eller via vores onlinebooking. Toftild forhandler parykker i Aalborg, Aarhus og København – alternativt kan du benytte en af vores forhandlere.

Hvilken paryk skal jeg vælge?

Der findes et stort udvalg af parykker på markedet, alt fra festparykker til håndlavede parykker. Hos Toftild finder du et bredt udvalg af kvalitetsparykker. Vi tilbyder alt fra maskinlavede parykker, til håndlavede parykker og specialdesignede parykker efter mål og afstøbning.

Typisk skelner man mellem parykker af fiber og ægte hår. De moderne fiberparykker er særdeles flot forarbejdede og ligner ægte hår. Skyldes hårtabet medicinsk behandling som fx kemoterapi, vælger de fleste en standardparyk af fiberhår, hvor parykken allerede er fremstillet og klar til levering. Udvalget er stort både med hensyn til farve- og frisure.

Fordelen er, at fiberparykker er nemme at holde og kun kræver minimal pleje, mens en ægtehårsparyk kræver mere pleje og styling for at holde sig flot. Kemopatienter kan få tilskud fra sygehuset til anskaffelse af paryk, og tilskuddet dækker som regel udgiften til parykken.

Ulempen ved fiberparykker er, at fiberen ikke tåler varme. Man skal undgå varmekilder som ovn, føntørrer og andre stylingjern, ellers vi fiberen smelte.

Flere og flere efterspørger ægtehårsparykker. Ægtehårsparykker giver større frihed til at style håret. Ægtehår tåler varme, og du må bruge føntørrer, fladjern, krøllejern og stylingprodukter. Ægtehårsparykker er typisk fremstillet af asiatisk hår, der er bleget og indfarvet. Den kemiske behandling medfører, at ægtehårsparykker kræver mere pleje og styling.

Hvad koster en paryk?

Parykker findes i mange kvaliteter og prisklasser.

  • Fiberparykker koster fra kr. 3000,-
  • Ægtehårsparykker koster fra kr. 6000,-.
  • Toftilds speciallavede parykker efter mål/afstøbning koster fra kr. 8500,-.

Hvor hurtigt kan jeg få paryk?

Måske er du allerede startet i kemobehandling – eller skal snart starte – og så er det en god ide at bestille tid, så parykken er klar, når du får brug for den. Som udgangspunkt kan du få din paryk samme dag, som du besøger Toftild. Toftild har et bredt udvalg af parykker fra flere internationale kollektioner, bl.a. Belle Madame, Bergmann, Stimulate og Elite Hair. Toftild har et stort lager, og det betyder, at du kan få din paryk hurtigt.

Hvis vi ikke har den ønskede model hjemme, kan du forvente cirka 1 uges levering på standardparykker (både fiber og ægtehår). På individuelt fremstillede parykker og hårdele efter mål/afstøbning er der cirka 13 ugers levering.

Husk vi er tilstede i Aalborg, Aarhus og København, hvor du altid kan booke en uforpligtende samtale - book her

Hvornår er det bedst at prøve paryk?

Det bedste tidspunkt er når, du føler dig klar. Nogle finder ro i, at beslutningen om nyt hår er taget, og at paryk og/eller tørklæde ligger klar til brug. Det er muligt at prøve paryk, mens du stadig har dit eget hår. Det gør langt de fleste, men det kan være misvisende for pasformen, hvis du har et fyldigt hår.

Det kan være godt at vente til håret begynder at falde af (hvis du kan vente), men det er ikke nødvendigt. Hos Toftild vælger mange at prøve paryk og udvælge sit nye hår, få det lagt til side og træffe den endelige beslutning, når håret er faldet af. Det er også muligt at vælge det nye hår og samtidig få hjælp til at klippe det sidste hår af. Så får du dit nye hår samtidig med, at du for en tid skal vænne dig til, at dit eget hår ikke er der.

Ligner en fiberparyk ægte hår?

Ja, det ligner på mange måder ægte hår. Producenterne udvikler og forfiner hele tiden kvaliteten på fiberhår for at opnå et så naturligt look som muligt. Fiberhår føles anderledes end ægte hår, og tåler ikke varme. Fiberparykker laves i mange variationer - også med reflekser og bundfarve, hvilket giver farvespil og dybde, der også forekommer i det naturlige ægtehår.

Kom og besøg os i Aalborg, Aarhus eller København, hvor vi også har et udvalg af fiberparykker du altid kan prøve. 

Hvor lang tid holder en paryk?

En standardparyk fremstillet af fiberhår holder typisk 6-8 måneder ved almen brug. Gentagen fysisk påvirkning/gnidning fra fx hjelm, hue, tørklæde, damp fra madlavning, beklædning med høj krave etc. slider på fibrene og nedsætter parykkens holdbarhed.

Vi fraråder, at man sover med en fiberparyk, da det slider på parykken. Vi anbefaler, at du bruger velegnede plejeprodukter til at vedligeholde fiberen. Efter nogle måneders brug kan parykken begynde at frisse og ”snulre” - og frisuren mister måske volumen og spændstighed. Vi anbefaler da, at du bestiller tid til et opkrøl hos Toftild, hvor vi kan løfte frisuren og opfriske fibrene.

Se plejemidler til fiberhårsparyk her

Kan min paryk tåle vand?

Ja. Både ægtehårs- og fiberparykker tåler vand og regnvand, men undgå klorvand.


Parykker af fiberhår

Parykker fremstillet af fiberhår tåler både regn og vand fra hanen. Du bør undgå klorvand for at undgå misfarvning af parykken (se vores udvalg af badehatte her). Når du vasker parykken, tåler den kun vask i lunken vand med plejeprodukter, der er udviklet til koldvandsvask. Du kan købe plejeprodukter til paryk hos Toftilds butikker og Toftilds webshop.

Vi anbefaler at vaske parykken 1-2 gange om ugen, hvis parykken bruges dagligt. Vi anbefaler, at du følger Toftilds plejeguide trin-for-trin for at holde din paryk flot og smidig.
Husk parykker af fiberhår IKKE tåler varme – så smelter fiberne. Undgå varmekilder som fx ovn, brændeovn, føntørrer, fladejern osv.


Parykker af ægte hår

Er parykken fremstillet af ægte hår, tåler parykken både vand og varme. Bruger du føntørrer, glattejern eller krøllejern, anbefaler vi altid at bruge varmebeskyttende produkt. Ligeledes er det vigtigt, at håret tilføres masser af fugt og kurprodukt med keratin og protein. Badning i klorvand udtørrer håret og kan misfarve parykken. Vælger du at bade i klorvand med paryk/toupe, skal du være opmærksom på at beskytte håret så godt som muligt (fx sætte op i knold, skylle klorvandet grundigt efter badning) og efterbehandle med velegnede plejeprodukter og eventuel farvekur, der booster farven.

Find plejemidler her til ægtehårsparyk

Hvordan skal jeg pleje min paryk?

Vi anbefaler, at du føler Toftilds plejeguides og instruktionerne fra din frisør.

Hvordan sidder parykken fast?

Som udgangspunkt skal parykken altid passe til dig. I dag finder parykker i størrelse xs til xl. Det er også muligt at fastsætte parykken med en dobbeltklæbende paryktape, hvis du har brug for, at den sidder ekstra godt fast. Nogle parykker har også skridsikre flader indsyet i bunden, der giver dig ekstra komfort og sikkerhed. Desuden kan omkredsen af parykken justeres ved hjælp af et enkelt spænde i nakken af parykken.

Hvornår begynder håret at falde af efter kemoterapi?

Vi får ofte spørgsmålet: Hvornår falder mit hår af? Hårtabet er altid afhængig af den medicinske behandling du får. Det afhænger af dosis, frekvens og kombination, hvorfor det er svært at forudsige hårtab generelt.

Vores erfaring viser dog, at hårtabet typisk tager til efter 2. kemobehandling. Når først hårtabet begynder, går det som regel ret stærkt - og du kan opleve at tabe håret i løbet af 3-5 dage. Hos nogle sker hårtabet mere gradvist.

Hvis du ikke taber håret, kan du opleve, at håret bliver mere tørt, porøst og tyndt. Her anbefaler vi at tilføre masser af fugt og pleje til hår og hovedbund. Brug gerne milde, parfumefri produkter.