Er du ramt af kræft, kan behandlingen medføre, at du mister dit hår midlertidigt. Du får et tilskud til anskaffelse af paryk eller
hovedbeklædning, og du kan altid selv vælge, hvor du ønsker at bruge dit tilskud. Du er ikke bundet af sygehusets leverandøroversigter.
I de fleste regioner modtager du en rekvisition fra det sygehus, hvor du er i behandling. Enkelte regioner beder dig om selv at lægge pengene ud, hvorefter du kan få tilskuddet udbetalt ved at indsende din kvittering.
I de fleste af Toftilds afdelinger, afregner vi direkte med regionen. Det betyder, at vi sender fakturaen direkte til regionen, så du ikke selv skal stå for den del.
Du kan få tilskud til enten paryk eller hovedbeklædning, som f.eks. en kasket, en turban eller et tørklæde; alle designet specifikt til kræftramte og andre med hårtab. Tilskuddet udbetales af regionen, og din paryk eller hovedbeklædning betragtes som et behandlingsredskab, der skal kompensere for bivirkningerne efter din behandling. Ved kemobehandling er hårtabet midlertidigt og tilskuddet udbetales som regel én gang.
I 2021 kan du få 3.881,- kr. inkl. moms som tilskud til paryk. Ønsker du hovedbeklædning, tørklæde, kasket eller turban, er dit tilskud på 1.465,- inkl. moms. Vælger du en paryk, som er dyrere end tilskuddet, skal du kun betale differencen hos os. Tilskuddet er det samme i alle landets regioner, men der kan være lidt forskel på, hvordan du får dit tilskud udbetalt. Tilskuddet opjusteres i alle landets regioner hvert år i marts måned.
Læs mere om hvordan tilskud til paryk eller hovedbeklædning foregår i de regioner, hvor Toftild er til stede:
Region Nordjylland –
Toftild AalborgRegion Midtjylland –
Toftild AarhusRegion Sjælland –
Toftild FrederiksbergHar du brug for vejledning eller har du spørgsmål til dit tilskud til paryk eller tørklæder til kræftramte, er du meget velkommen til at kontakte os. Du kan altid ringe eller skrive til os på info@parykker.dk
Husk at du hos Toftild kan anvende din rekvisition til hovedbeklædning direkte på vores web shop.