Dette videregående parykkursus for frisører hos Toftild er for dig, som allerede har et solidt kendskab til standardparykker og er vant til at arbejde med alternativt hår. På dette videregående parykkursus lærer du at lave en korrekt og præcis afstøbning som grundlag for en individuelt fremstillet paryk eller toupe. Du lærer at bestille parykker og toupeer, der er specialfremstillet og tilpasset den enkelte kundes ønsker og behov. Gennemgang af ordreformular, de forskellige hårkvaliteter, mondurtyper, hårtæthed, krøltegning, gennemgang af medicinske klæbematerialer herunder påsætning og montering med hudlim og tape, klippeteknik, pleje og vedligehold, korrekt vejledning af kunden; hvilken løsning hvornår?
Dagskursus kr. 3.500,- ex. moms. Inklusiv kursusmateriale og forplejning.
Du har mulighed for at bestille en opstartspakke til en fordelagtig rabatpris, når du har deltaget i kurset.
Max. 4 deltagere per hold
Tid: 9.00-16.00
Sted: Toftild, Budolfi Plads 9, 9000 Aalborg.
Fuld forplejning dagen igennem.
- Kursusgebyr betales forud.
- Inden kurserne fremsendes detaljeret kursusplan.
- Du modtager et kursusdiplom efter hvert kursus.
Kontakt Toftild på
info@parykker.dk eller tlf.
98 10 32 11 for yderligere information.