Ofte stillede spørgsmål om paryk

Hvor kan jeg prøve parykker?

Du kan prøve paryk hos Toftild i Aalborg, Aarhus og København – vi tilbyder trygge ramme og afsætter god tid til dit besøg.

Sammen med en af Toftilds parykfrisører finder I frem til en model, der passer dig. Når du skal vælge paryk, er du selvfølgelig velkommen til at tage en veninde eller familie med, som kan støtte dig.

Vi anbefaler tidsbestilling til parykprøvning, så du ikke går forgæves. Har du ikke mulighed for at besøge en af vores butikker, har Toftild også forhandlere i det meste af Danmark – se forhandlerliste her.

Kan man købe parykker i Toftilds webshop?

En paryk er personligt kropsbåret hjælpemiddel. Det er vigtigt, at parykken sidder sikkert og godt, så du føler dig godt tilpas med dit nye hår. En parykprøvning er derfor et vigtigt udgangspunkt for at finde en paryk, der passer dig. Toftilds frisører har stor erfaring med parykker og hårtab, og hos os får du råd og vejledning til at vælge den rigtige paryk. Tilklip og tilpasning af parykken er naturligvis inkluderet i Toftilds service. Du kan ikke købe parykker i Toftilds webshop, da personlig prøvning, tilpasning af parykken samt vejledning er en vigtig del af vores service.

Du kan bestille tid til paryk hos Toftild Aarhus tlf. 88 77 93 55 / Toftild Aalborg tlf. 98 10 32 11 / Toftild København tlf. 71749171 eller via vores onlinebooking. Toftild forhandler parykker i Aalborg, Aarhus og København – alternativt kan du benytte en af vores forhandlere.

Hvilken paryk skal jeg vælge?

Der findes et stort udvalg af parykker på markedet, alt fra festparykker til håndlavede parykker. Hos Toftild finder du et bredt udvalg af kvalitetsparykker. Vi tilbyder alt fra maskinlavede parykker, til håndlavede parykker og specialdesignede parykker efter mål og afstøbning.

Typisk skelner man mellem parykker af fiber og ægte hår. De moderne fiberparykker er særdeles flot forarbejdede og ligner ægte hår. Skyldes hårtabet medicinsk behandling som fx kemoterapi, vælger de fleste en standardparyk af fiberhår, hvor parykken allerede er fremstillet og klar til levering. Udvalget er stort både med hensyn til farve- og frisure.

Fordelen er, at fiberparykker er nemme at holde og kun kræver minimal pleje, mens en ægtehårsparyk kræver mere pleje og styling for at holde sig flot. Kemopatienter kan få tilskud fra sygehuset til anskaffelse af paryk, og tilskuddet dækker som regel udgiften til parykken.

Ulempen ved fiberparykker er, at fiberen ikke tåler varme. Man skal undgå varmekilder som ovn, føntørrer og andre stylingjern, ellers vi fiberen smelte.

Flere og flere efterspørger ægtehårsparykker. Ægtehårsparykker giver større frihed til at style håret. Ægtehår tåler varme, og du må bruge føntørrer, fladjern, krøllejern og stylingprodukter. Ægtehårsparykker er typisk fremstillet af asiatisk hår, der er bleget og indfarvet. Den kemiske behandling medfører, at ægtehårsparykker kræver mere pleje og styling.

Hvad koster en paryk?

Parykker findes i mange kvaliteter og prisklasser.

  • Fiberparykker koster fra kr. 3000,-
  • Ægtehårsparykker koster fra kr. 6000,-.
  • Toftilds speciallavede parykker efter mål/afstøbning koster fra kr. 8500,-.

Hvor hurtigt kan jeg få paryk?

Måske er du allerede startet i kemobehandling – eller skal snart starte – og så er det en god ide at bestille tid, så parykken er klar, når du får brug for den. Som udgangspunkt kan du få din paryk samme dag, som du besøger Toftild. Toftild har et bredt udvalg af parykker fra flere internationale kollektioner, bl.a. Belle Madame, Bergmann, Stimulate og Elite Hair. Toftild har et stort lager, og det betyder, at du kan få din paryk hurtigt.

Hvis vi ikke har den ønskede model hjemme, kan du forvente cirka 1 uges levering på standardparykker (både fiber og ægtehår). På individuelt fremstillede parykker og hårdele efter mål/afstøbning er der cirka 13 ugers levering.

Husk vi er tilstede i Aalborg, Aarhus og København, hvor du altid kan booke en uforpligtende samtale - book her

Hvornår er det bedst at prøve paryk?

Det bedste tidspunkt er når, du føler dig klar. Nogle finder ro i, at beslutningen om nyt hår er taget, og at paryk og/eller tørklæde ligger klar til brug. Det er muligt at prøve paryk, mens du stadig har dit eget hår. Det gør langt de fleste, men det kan være misvisende for pasformen, hvis du har et fyldigt hår.

Det kan være godt at vente til håret begynder at falde af (hvis du kan vente), men det er ikke nødvendigt. Hos Toftild vælger mange at prøve paryk og udvælge sit nye hår, få det lagt til side og træffe den endelige beslutning, når håret er faldet af. Det er også muligt at vælge det nye hår og samtidig få hjælp til at klippe det sidste hår af. Så får du dit nye hår samtidig med, at du for en tid skal vænne dig til, at dit eget hår ikke er der.

Ligner en fiberparyk ægte hår?

Ja, det ligner på mange måder ægte hår. Producenterne udvikler og forfiner hele tiden kvaliteten på fiberhår for at opnå et så naturligt look som muligt. Fiberhår føles anderledes end ægte hår, og tåler ikke varme. Fiberparykker laves i mange variationer - også med reflekser og bundfarve, hvilket giver farvespil og dybde, der også forekommer i det naturlige ægtehår.

Kom og besøg os i Aalborg, Aarhus eller København, hvor vi også har et udvalg af fiberparykker du altid kan prøve.

Kan min paryk tåle vand?

En standardparyk fremstillet af fiberhår holder typisk 6-8 måneder ved almen brug. Gentagen fysisk påvirkning/gnidning fra fx hjelm, hue, tørklæde, damp fra madlavning, beklædning med høj krave etc. slider på fibrene og nedsætter parykkens holdbarhed.

Vi fraråder, at man sover med en fiberparyk, da det slider på parykken. Vi anbefaler, at du bruger velegnede plejeprodukter til at vedligeholde fiberen. Efter nogle måneders brug kan parykken begynde at frisse og ”snulre” - og frisuren mister måske volumen og spændstighed. Vi anbefaler da, at du bestiller tid til et opkrøl hos Toftild, hvor vi kan løfte frisuren og opfriske fibrene.

Se plejemidler til fiberhårsparyk her

Kan min paryk tåle vand?

Ja. Både ægtehårs- og fiberparykker tåler vand og regnvand, men undgå klorvand.

Parykker af fiberhår
Parykker fremstillet af fiberhår tåler både regn og vand fra hanen. Du bør undgå klorvand for at undgå misfarvning af parykken (se vores udvalg af badehatte her). Når du vasker parykken, tåler den kun vask i lunken vand med plejeprodukter, der er udviklet til koldvandsvask. Du kan købe plejeprodukter til fiberhårsparyk hos Toftilds butikker og Toftilds webshop.

Vi anbefaler at vaske parykken 1-2 gange om ugen, hvis parykken bruges dagligt. Vi anbefaler, at du følger Toftilds plejeguide trin-for-trin for at holde din paryk flot og smidig.
Husk parykker af fiberhår IKKE tåler varme – så smelter fiberne. Undgå varmekilder som fx ovn, brændeovn, føntørrer, fladejern osv.

Parykker af ægte hår
Er parykken fremstillet af ægte hår, tåler parykken både vand og varme. Bruger du føntørrer, glattejern eller krøllejern, anbefaler vi altid at bruge varmebeskyttende produkt. Ligeledes er det vigtigt, at håret tilføres masser af fugt og kurprodukt med keratin og protein. Badning i klorvand udtørrer håret og kan misfarve parykken. Vælger du at bade i klorvand med paryk/toupe, skal du være opmærksom på at beskytte håret så godt som muligt (fx sætte op i knold, skylle klorvandet grundigt efter badning) og efterbehandle med velegnede plejeprodukter og eventuel farvekur, der booster farven.

Find plejemidler til ægtehårsparyk her.

Hvordan skal jeg pleje min paryk?

Vi anbefaler, at du føler Toftilds plejeguides og instruktionerne fra din frisør.

Hvordan sidder parykken fast?

Som udgangspunkt skal parykken altid passe til dig. I dag finder parykker i størrelse xs til xl. Det er også muligt at fastsætte parykken med en dobbeltklæbende paryktape, hvis du har brug for, at den sidder ekstra godt fast. Nogle parykker har også skridsikre flader indsyet i bunden, der giver dig ekstra komfort og sikkerhed. Desuden kan omkredsen af parykken justeres ved hjælp af et enkelt spænde i nakken af parykken.

Hvornår begynder håret at falde af efter kemoterapi?

Vi får ofte spørgsmålet: Hvornår falder mit hår af? Hårtabet er altid afhængig af den medicinske behandling du får. Det afhænger af dosis, frekvens og kombination, hvorfor det er svært at forudsige hårtab generelt.

Vores erfaring viser dog, at hårtabet typisk tager til efter 2. kemobehandling. Når først hårtabet begynder, går det som regel ret stærkt - og du kan opleve at tabe håret i løbet af 3-5 dage. Hos nogle sker hårtabet mere gradvist.

Hvis du ikke taber håret, kan du opleve, at håret bliver mere tørt, porøst og tyndt. Her anbefaler vi at tilføre masser af fugt og pleje til hår og hovedbund. Brug gerne milde, parfumefri produkter.

Læs mere om parykker og toppe

Ofte stillede spørgsmål om toupé

Hvor hurtigt kan jeg få nyt hår?

Vi anbefaler, at du først kommer til en GRATIS hårkonsulation hos Toftild, hvor vi vurderer dit hårtab. Vi tager en uforpligtende snak om, hvilken hårløsning, der matcher dine ønsker og behov. Du vil få væsentlige informationer om vores løsninger, som er værd at vide forud for behandling.

Vi har et bredt udvalg af toupeer i mere end 60 standardfarver, hvilket betyder, at du hurtigt kan få nyt hår, når du har truffet din beslutning. Langt de fleste herrer kan bruge en standardtoupe, men Toftild laver også specialdesignede hårdele efter mål og afstøbning.

For at opnå en flot og naturlig integreret hårløsning, anbefaler vi, at dit eget hår har en vis længde, og du har fået foretaget en limtest til Hår for Livet by Toftild (udføres i forbindelse med første konsultation).

Selve behandlingen tager blot 2 timer, det er let og smertefrit.
Book tid til Hår for Livet her.

Du har mulighed for at booke en tid i Aalborg, Aarhus og København.

Hvor lang tid tager det at få nyt hår?

Det er hurtigt og nemt at få nyt hår hos Toftild. Behandlingen tager 2 timer. Det er let, smertefrit og efterlader ingen "spor" i form af ar eller lignende, hvis du senere fravælger at bruge Hår for Livet.

Første gang
Ved montering af ny toupe tilklippes både hårdel og dit eget hår, så der opnås en flot og naturlig integration mellem eget hår og hårdelen. Håret styles, og du informeres om pleje og vedligehold.

Hår for Livet service
Hår for Livet skal serviceres cirka én gang om måneden. Ved service fjernes toupeen, og hovedbunden afrenses for lim- og tape. Hovedbunden peales og klargøres til montering af toupe. Toupeen monteres og håret tilklippes og styles.

Er toupeen lavet af ægte hår?

Hår for Livet toupe er fremstillet af 100% ægte hår.
Toftild tilbyder mere end 60 standardfarver, der spænder fra rene farver (sort til blond) til farver med et mix af grå hår. De grå hår er fremstillet af en særlig fiber.

Toftild forhandler og designer flere typer af toupeer. Disse tilpasses den enkeltes behov ud fra ønsker, holdbarhed og look.

Hvor lang tid holder en toupe?

Toftild tilbyder forskellige typer toupe løsninger. Nogle løsninger kræver, at du går til service hos Toftild en gang om måneden - andre løsninger med tape / clips er mere velegnet til "home use".

Hår for Livet by Toftild monteres med hudlim og kræver omsætning cirka en gang om måneden. En servicebehandling hos Toftild (eller forhandler), hvor toupe og hovedbund renses og ny montering af hårdel foretages.

Holdbarheden på hårdelen afhænger af flere forhold, bl.a. hvilken type toupe, der er tale om, hvordan brugeren plejer hårdelen, svedproduktion, brug af hat/arbejdshjelm, headset m.m.:

  • Hår for Livet toupe (netbund/foliebund): holdbarhed cirka 3-4 måneder.
  • Hår for Livet toupe (tynd foliebund): holdbarhed cirka 4-6 uger.
  • Klassisk toupe: holdbarhed cirka 6-12 måneder.

Ser det naturligt ud?

Ja, det gør det.

Hos Toftild bestræber vi os altid på at lave flotte integrerede hårløsninger, der ser naturlige ud i forhold til hårtæthed, bund og hårgrænse. Vi har mange års erfaring med at lave og designe hårdele til både mænd og kvinder.

Book din tid her

Gør det ondt at få foretaget behandlingen?

Nej, det er smertefrit at få monteret en toupe. Det kan nærmest sammenlignes med et almindeligt frisørbesøg.

Kan man bruge voks i en toupe?

Ja, man kan sagtens bruge voks og andre stylingprodukter i en ægtehårstoupe. Vi anbefaler vandopløselige stylingprodukter, som ikke påvirker monteringslimen. Tag gerne en snak med din frisør om produkter.

Brug aldrig silikone- eller fedtholdige produkter i hovedbunden, da det vil opløse limens bindeevne.

Du har også mulighed for at se vores produkter her

Kan jeg bade, svømme og være fysisk aktiv med Hår for Livet?

Ja, du kan både bade, svømme og være fysisk aktiv med Hår for Livet. Der er visse forholdsregler, du skal være opmærksom på, da limens bindeevne påvirkes ved vand/sved. Hvis du har et aktivt liv med træning og sveder meget, kan der være behov for, at du går til service oftere. Normalt anbefaler vi Hår for Livet service en gang om måneden, men det er individuelt efter behov og livsstil.

Værd at vide...
Når du vasker hår og bader med en toupe, der er limet på, skal du være opmærksom på, at limens bindeevne påvirkes i vand. Indtil limen samler sig og hærder, anbefaler vi, at du ikke rykker i hårdelen. Efter bad trykkes overskyende vand ud med et håndklæde - og hårdelen trykkes forsigtigt på plads. Der kan med fordel anvendes føntørrer. Derefter styles håret.

Hvad koster Hår for Livet?

Prisen på Hår for Livet Toupe er vejledende, da det er individuelt, hvor ofte man har behov for at få ny toupe, og hvor ofte man har behov for at gå til servicebehandling.

Toftild anbefaler Hår for Livet service minimum en gang om måneden, hvor håret renses, monteres, tilklippes og styles. Holdbarheden på hårdelen afhænger af, hvilken type toupe man vælger, samt hvor god man selv er til at vedligeholde den.

Hår for Livet Toupe
Inkl. 3 stk. toupe med net- eller foliebund
Inkl. 12 x servicebehandling (rens, montering, klip)

Se priser her.

Jeg har stadig hår på hovedet. Kan jeg bruge Hår for Livet toupe?

Til første konsultation vurderer frisøren, om du har for meget hår til at bruge Hår For Livet, der monteres med hudlim.

Hvis du for meget hår vil det give problemer med at få lim og hårdel til at binde på huden. Toftild tilbyder mange forskellige løsninger, og vi kan rådgive om en anden og bedre løsning, som er tilpasset specielt til dig.

Hvordan plejer man hårsystemet?

Læs mere om toupé

Ofte stillede spørgsmål om hårdonation

Hvor langt skal håret være?

Hårlængden på din hårdonation skal være ca. 25 cm. og gerne længere, hvis du kan undvære det.

Jo længere håret er, jo mindre spild. Når du donerer dit hår, vil vi gerne sikre, at mest muligt af det, kan anvendes. Der skal bruges en vis længde for at knytte hårene i parykken, og i et bundt er der mange hår, som ikke er lige lange. Vi har erfaret, at der er for stort et spild, hvis håret ikke er tilstrækkeligt langt. Og det synes vi, er en skam.

Hvilke krav er der til donationshår?

Håret må ikke have været kemisk behandlet, dvs. lysnet eller permanentet. Hvis håret har været kemisk behandlet, er det ofte for u-elastisk og porøst til at kunne anvendes i parykproduktion, fordi de enkelte skællag i håret ikke er intakte.

Farvet hår kan anvendes, hvis det har været farvet med ammoniakfri farve og med en beize på 1%. Spørg evt. din frisør, hvis du er i tvivl.

Hvis din farve, lysning eller permanent er vokset ud, kan håret godt bruges.

Klipper Toftild donationshår?

Vi kan desværre ikke tilbyde selv at klippe håret af hos Toftild, da vi får langt flere henvendelser, end vi kan imødekomme. Vi er ikke en frisørsalon i traditionel forstand, vi bruger al vores tid på kunder, der har brug for parykker og alternative hårløsninger, og dem vi vi gerne have mulighed for at prioritere.

Vi anbefaler, at du går til din egen frisør og sender håret til os, eller kommer forbi og afleverer det selv i en af vores forretninger i Århus, Aalborg eller København.

Hvordan skal håret klippes af?

Håret skal samles i en elastik i en eller flere små hestehaler. Sæt elastikken et stykke under der, hvor håret klippes af, så hestehalen er godt sikret. Hestehalen må meget gerne samles med en elastik nederst også, og lige en ekstra mere til sidst, så der er styr på alle lokkerne. Alternativt kan håret samles i en fletning.

Hvor kan jeg få håret klippet af?

Du kan bruge din egen frisør og fortælle dem, at du ønsker at donere dit afklippede hår. De fleste frisører kender princippet. Du er velkommen til at henvise dem til siden her, hvis de er i tvivl. Der er frisører, som klipper hårdonationer til en særlig pris, og nogle, der laver events, hvor de klipper gratis. Forhør dig hos din egen frisør.

Kan I lave paryk af min hestehale til en jeg kender, som har mistet sit hår?

Det spørgsmål får vi ofte, og vi kan godt forså, at man spørger. Det er desværre ikke muligt at fremstille en paryk af en enkelt hestehale. I sorteringen af håret går op mod 50% fra, da mange af hårene er for korte. Der skal cirka seks usorterede donationshestehaler til at fremstille en hel paryk. Endvidere kan vi ikke følge den enkelte hestehale i selve produktionen. Det frasorterede hår kan dog (hvis håret ikke er for kort - ca 15 cm), bruges til fremstilling af parykker med korte frisurer eller toupeer.

Kan jeg donere krøllet, gråt eller rødt hår?

Ja ALLE naturlige hårfarver kan bruges - blondt, mørkt, rødt og gråt - vi har ingen præferencer. Håret må bare ikke være farvet med kemi.

Hvis du donerer krøllet hår måles længden ved at strække håret glat, så du sikrer, at det er langt nok - ca 25 cm.

Hvordan afleverer jeg mit hår til Toftild?

Du kan enten sende dit hår til os med post eller aflevere det personligt i vores forretninger i Aalborg, Århus eller København.

Håret sendes til:

Toftild "Love is in the hair"
Budolfi Plads 9
9000 Aalborg

Hvis du sender håret med post, skal du huske at sende med omdeling, da vi ikke har mulighed for at hente ved pakkeshops.

Alle modtager en bekræftelse på, at vi har modtaget donationshåret. Vi forsøger at svare i løbet af 2-4 uger. Husk at vedlægge navn + email adresse sammen med donationshåret.

Kan håret blive for gammelt?

Nej, håret kan ikke blive for gammelt. Alt hår kan anvendes som donationshår. Også hår som har ligget i mange år.
Håret er ofte mere tørt, når det er gammelt, men det tager man højde for i sorteringen af kvaliteten af hårstrukturen.

Kan jeg følge min hårdonation?

Nej, det er desværre ikke muligt at følge sin egen hårdonation "fra hestehale til paryk", da donationshåret sorteres i farver, længder og hårstrukturer, og herved blandes, så det er klar til videre videre forarbejdning. Der går ca. seks usorterede hestehaler til fremstilling af en enkelt paryk, så derfor blandes håret ved fremstillingen.

Hvordan bliver min hårdonation brugt?

Dit hår bliver brugt til fremstilling af parykker og alternative hårløsninger til mennesker, som er ramt af et sygdomsbetinget hårtab.
En fast del af håret anvendes altid til fremstilling af parykker til unge under 24 år, der har mistet deres hår, primært pga cancer eller alopecia. Toftild køber håret og giver værdien ubeskåret videre til en dansk hjælpeorganisation. I årene 2017-2019 er beløbet givet til Knæk Cancer.

Hvem modtager parykker lavet af hårdonationer?

Parykkerne er til mennesker ramt af kræft eller autoimmune sygdomme, oftest alopecia. Toftild ønsker at en fast del af parykkerne altid skal være fremstillet til unge under 24 år. Vi kan dog ikke garantere, at det f.eks. er et barn ramt af kræft, der modtager lige netop din hårdonation. Men vi kan garantere, at håret anvendes til at fremstille parykker til mennesker, der lider af permanent eller midlertidigt hårtab i forbindelse med en sygdom.

Kan jeg møde en, der modtager mit hår?

Nej, det er desværre ikke muligt at møde den person, der modtager en paryk, hvor dit hår er anvendt. Det skyldes primært, at der i en enkelt paryk er anvendt hår fra flere hårdonorer.

Dem der modtager parykkerne fremstillet af donationshår, ønsker heller ikke altid at stå frem i offentligheden, og det vil vi gerne respektere og ikke stille som en betingelse. Vi forsøger dog løbende at vise billeder og fortælle historierne om dem, der er modtagere.

Hvor mange hestehaler skal der til at lave en hel paryk?

Der skal i gennemsnit bruges ca. seks usorterede hestehaler for at lave en hel paryk - alt efter, hvor tykke og lange hestehalerne er.

Får jeg svar på om mit hår er modtaget?

Ja, selvfølgelig. Hvis du ønsker en bekræftelse på, at vi har modtaget dit hår, skal du vedlægge navn og e-mail adresse sammen med hårdonationen. Så kvitterer vi altid med en personlig hilsen på mail.

Vores svartid på hårdonationer tilsendt med posten kan være 1-3 uger. Vi samler op på hårdonationerne cirka hver 14. dag og svarer alle, der har vedlagt e-mail adresse. Husk posten kan være op til 5 dage undervejs.

Sender du håret til Toftild, skal håret sendes direkte til Toftild i Aalborg med omdeling - vi har ikke mulighed for at hente i pakkeshops.

Hvis jeg sender foto med, bliver de så offentliggjort?

Du er meget velkommen til at vedlægge foto og hilsen sammen med din hårdonation, som vi må anvende i Toftilds markedsføring. Vi kan dog ikke garantere, at alle fotos bliver offentliggjort. Hvis du ønsker at være anonym, respekterer vi naturligvis det.

Har du lyst til at dele din historie på Toftilds facebook eller instagram, er du meget velkommen - tilføj gerne hashtags #toftildhårdonation #toftildloveisinthehair.

Læs mere om hårdonation