Anneli - paryk

Del historien:

Jeg har kun positivt at sige om det at bruge paryk.

Jeg er så glad for min løsning, som kan sidde fast 24/7. På den måde skal jeg ikke tænke på, at jeg bruger paryk. Det er ligesom at have mit eget hår. Jeg sover og bader med mit hår, og så skal jeg ikke ligge det på stolen sammen med tøjet, når jeg går i seng om aftenen. Det er rart. På den måde er det en del af mig og min identitet. Hver dag bliver jeg mindet om mine senfølger fra kræften, bl.a. høretab, hukommelsestab, koncentrationsbesvær og at jeg ikke er ligesom alle andre.

Men fordi jeg har hår, som jo er en meget synlig ting, skal jeg ikke tænke så meget på den del. Det giver mig en frihed på alle plan.

Jeg er ikke flov at gå med paryk, og jeg fortæller gerne om det, også til folk jeg ikke kender så godt. Jeg er selvfølgelig helt vildt glad for, at man ikke kan se, at det er en paryk, men det er ikke en hemmelighed. Det er der også en stor frihed i.

Folk bliver overraskede over det - positivt overraskede. Kommer jeg tæt på folk, så kommer jeg til at fortælle dem det. Der er tit folk, der siger, at det bare ser så ægte ud. De kan finde på at spørge om de må have lov til at røre ved mit hår. Det har jeg ingen problemer med.

Og så kan jeg jo i øvrigt også selv bestemme, hvornår jeg skal være gråhåret. Det er fordele og ulemper ved alt.

Seneste indlæg