Elmas lange lokker

Da Elma kom til verden, var der altså ikke særlig meget hår på hovedet. Og jeg som mor havde et stort ønske om de lange lokker at flette i men det tog alligevel nogle år, før vi fik lokkerne at se. Omkring 3-4 års alderen, da hendes hår for alvor slog rødder, blev det virkelig langt og smukt, at vi ikke kunne nænne at klippe det. Men da Elma blev 5 år gammel i 2018, var det blevet så langt, at det var på tide at svinge saksen. Børnehavens sandkasser gjorde det ikke nemt for os at vaske lokkerne hver dag (læs: for hendes mor 😉). Jeg gik derfor i søge-mood omkring hårdonationer.

Over instagram faldt jeg over Toftild hårdonation, som jeg straks kontaktede! Elma var klar på at få klippet det lange hår, og inden da havde vi snakket meget om, at hun kunne forære sit lange hår til nogen der manglede det mere. Måske ville andre børn, der havde mistet deres hår, få glæde af hendes hår. Det var i hvert fald morfar, som er tidligere frisør, som nuppede saksen, og vi fik klippet hele 30 cm af. Vi sendte håret afsted og Elma fik tilsendt diplom for sin hårdonation, som hun glædeligt tog med i børnehaven og viste frem. Hun var utroligt stolt og det var vi også.
Og heldig som Elma er voksede hendes hår sig endnu en gang langt. Da Elma blev 7 år gammel i 2020, talte hun meget om hvordan hun sidst fik klippet og doneret håret. For anden gang i træk fik vi morfar til at klippe lokkerne, og endnu en gang afsted med håret til Toftild. Det var lidt anderledes 3.gang, da Elma nu er blevet så stor, og har en større forståelse samt viden heraf. Elma er i dag 9 år gammel, og siden sommers har hun snakket meget om, at hun nu var blevet træt af det lange hår - det var efterhånden blevet så langt og tykt, at det krævede en del produkter at få redt ud efter en hårvask. Hun nævnte på et tidspunkt ”Men mor, det er jo spild af hår hvis jeg bare klipper det af, og det så bliver smidt ud - jeg vil gerne donere mit hår igen”. Denne gang havde Elma et stort ønske om at komme til en ”rigtig frisør”, da morfar jo klarede tjansen hjemme de sidste to gange.
Som ønsket, fandt vi en frisør i byen, som fik målt håret op, og ganske rigtigt - det sagtens kunne blive til endnu en donation. Det betød meget for Elma, at det kunne lade sig gøre endnu engang. Jeg må indrømme at jeg blev utroligt stolt, for denne gang tog hun selv valget om at donere det, OG det slog mig lige, at jeg som mor nok har haft en finger i spillet om valget, da jeg jo tidligere tog valget om samme 😉Vi er utroligt glade for at have muligheden for at donere. Det betyder meget, da vi selv har haft kræft tæt på livet. Elma er generelt en følsom og omsorgsfuld pige, der går op i at ”alle skal have det godt”, så hvis hun kunne gøre den lille forskel med at få klippet håret, så andre kunne få glæden ved dét - bragte det glæde hos hende!

← Tilbage til blog